Om os
Volkswagen Valby er en del af CarHolding A/S, der har store bilhuse i Glostrup, Brøndby, Helsingør, Ringsted, Valby og Frederikssund. Vi sælger og servicerer Volkswagen til en lang række kunder i Storkøbenhavn. Vores beliggenhed på Spontinisvej 5 i Valby gør det nemt og enkelt at finde vej, når du skal se på ny bil eller til service.
Bilhus med entusiaster og specialister
Volkswagen Valby er bemandet med dedikerede og begejstrerede bilentusiaster. Forretningen består af en salgsafdeling, et mekanisk værksted, et skadecenter og en administrationsafdeling.
I vores salgsafdeling er vi specialuddannede til at yde dig den bedste rådgivning, så du føler dig tryg, og får opfyldt præcis dine behov, når du skal vælge ny bil. Vores mekanikere bliver til stadighed uddannet, så de kan yde en effektiv og korrekt indsats på vores værksted, hvor de gør brug af moderne værktøj og teknologi. På den måde sikrer vi dig en problemfri hverdag – både når du skal købe bil, og når du benytter den i dagligdagen.
Kompromisløs kvalitet og kundeservice
Med en Volkswagen går du aldrig på kompromis med kvalitet og køreglæde.
Tilsvarende går vi hos Volkswagen Valby aldrig på kompromis med god kundeservice. Hos os vil du finde en uformel atmosfære kombineret med et stort engagement og interesse for dig, din bil og dine behov. Vi har alle én ting til fælles: Vi brænder allesammen for Volkswagen og for god kundeservice!
Om CarHolding Gruppen
CarHolding Gruppen er ejet af Michael Therkildsen og de fire partnere Christian Nielsen, Jan Klausen, Johnny Gaardsøe og Kenneth Brunsholm. Koncernen beskæftiger ca. 250 medarbejdere fordelt på seks afdelinger – Autohuset Glostrup, Autohuset Glostrup-Valby, Autohuset Ringsted, Kronborg Auto i Helsingør, Helsingør Bilhus og Autohuset Frederikssund.
Se vores personale og kontaktoplysninger her.